Brobygningsaktivitet på BC SYD: Normal åbner butik i Flensborg – en case I dette forløb har eleverne fra forskellige folkeskoler i skoledistriktet fået et indblik i tysk som fremmedsprog ud fra et merkantilt perspektiv. Eleverne var ud fra forskellige fag og vinkler opfordret til at betragte og udarbejde en fremlæggelse til den fiktive case ”Normal åbner en ny butik i Flensborg”. I tysk brobygningen har vi her med henblik til elevernes tyskniveau i 9. klasse først dannet os et overblik over, hvilke produkter eleverne plejer at købe i Normal med hjælp af en Padlet. Derudover har vi kategoriseret forskellige produkter i produktgrupperne, der findes hos Normal og øvet disse med hjælp af en Quizlet. Sammen har vi kigget på nogle af Normals marketingslogans på Facebook og gennem stilladsering prøvet at oversætte disse. I slutningen har eleverne selv produceret et velkommenstilbud med henblik til de produkter og marketingslogans, vi arbejdede med.
Det Blå Gymnasium Tønder / Tønder Handelsskole godkendt til DSD 2 Det Blå Gymnasium Tønder er netop blevet godkendt til at udbyde DSD II, et tysk sprogcertifikat på højt niveau. Skolen udbyder nu som den eneste i Danmark certifikatet i kombination med DSD I PRO-certifikatet, som er et erhvervsrelateret tyskcertifikat. Det er en stor satsning på tyskfaget på Det Blå Gymnasium Tønder, der nu munder ud i, at skolen som en af kun få i Danmark netop er blevet godkendt af det tyske undervisningsministerium til at udbyde endnu et tyskcertifikat, nemlig DSD II. Certifikatet udbydes til elever, der er særligt dygtige til tysk eller har tysk på A-niveau, og med det i hånden har de bevis på, at de har sprogkompetencerne til at søge ind på universiteter og tage på udveksling i et tysktalende land. ”Jeg er rigtig glad og meget stolt af, at vi er blevet godkendt. Man skal igennem en lang godkendelsesproces, så det er et kvalitetsstempel af vores tyskundervisning, og det glæder mig, at vi nu kan give vores elever denne mulighed og åbne verden endnu mere op for dem ved at muliggøre, at de kan søge ind på tyske universiteter,” siger Anette Okholm, der ansvarlig for sprogcertificeringen i tysk samt lektor og projektkoordinator på Det Blå Gymnasium Tønder. Frontløbere i Danmark I forvejen udbyder skolen det tyske sprogcertifikat DSD I PRO, som er et erhvervsrelateret tyskcertifikat, der udbydes til skolens 2.g’ere. Certifikatet giver en ekstra kvalifikation til arbejdsmarkedet i ind- og udland, og det har været en stor succes, siden skolen begyndte at udbyde det i 2018. ”Vi kunne se, at vi havde stor succes med at udbyde certifikatet, og eleverne blev endnu mere motiverede for faget. Vi har en studieretning med Afsætning og Tysk på A-niveau, og i den forbindelse ville vi gerne udbyde et sprogcertifikat på endnu højere niveau. Og det kan vi altså nu,” siger Anette Okholm. Også skolens direktør, Carsten Uggerholt Eriksen, glæder sig over godkendelsen. ”Vi er frontløbere på det her område, og vi har arbejdet rigtig hårdt på at nå hertil. Det betyder, at vi nu som den eneste skole i Danmark kan udbyde netop disse to sprogcertifikater til eleverne i en unik kombination, som de virkelig kan bruge i deres videre studie- og arbejdsliv. Det er vi super stolte af,” siger han. Eleverne skal bestå både en skriftlig og mundtlig prøve med en ekstern censor fra styrelsen for tyskundervisning i udlandet for at få sprogcertifikatet. Skolen regner med at kunne overrække de første DSD II diplomer til foråret. Fakta DSD I PRO er et erhvervsrelateret tyskcertifikat på B1 niveau, som er en ekstra kvalifikation til arbejdsmarkedet i ind- og udland DSD II er et tyskcertifikat på C1 niveau, som er adgangsgivende i forhold til sprogkompetencer til tyske universiteter.
EUX elever underviser 9. klasse i tysk kultur/ kulturforståelse I forbindelse med et brobygningsforløb har EUX Business eleverne på Det Blå Gymnasium i Tønder d. 27.09. undervist 9. klasse elever i faget tysk. EUX har inden besøget arbejdet med kulturforståelse og kulturteori. Det skulle de i dag formidle videre til 9. klasse elever. Derudover blev der også tid til at snakke tysk og reflektere over vigtigheden af tyskkundskaber.
BC Syd på vej til kandidatskole- DSD I PRO Fagkonsulent Friederike Braun ( (Deutsches Sprachdiplom der Kultusministerkonferenz – Programm zur Förderung von Deutsch als Fremdsprache) besøgte d. 27.09. 2023 BC Syd i Sønderborg. Under dette besøg blev ansøgningsprocessen for DSD PRO sat i gang. Planen, som blev drøftet under Friederike Brauns besøg, er at BC Syd i foråret 2024 officielt bliver udnævnt som kandidatskole for DSD PRO-programmet. Super!
Globale kompetencer – viden om tysk forretningskultur GF 1 klassen ( Kontor og detailuddannelse) på Det Blå Gymnasium i Tønder arbejder i tyskundervisning med tysk forretningskultur. De undersøger typisk tyske kulturtræk, hvordan man tiltaler tyske kunder og hvad man ellers skal være opmærksomt på, når man har kontakt til tyske kunder. Eleverne skulle præsentere deres fund med en Power Point præsentation. Eleverne måtte selv vælge sproget til deres fremlæggelser og nogle gruppe fremlagde på dansk, men 2 piger valgte at fremlægge på tysk. Gut gemacht 🙂
ChatGPT workshop i Haderslev I dag har vi gennemført vores 3. workshop i projektet “Tysk i et Karriereperspektiv” på Haderslev Katedralskole. Og ChatGPT har selvfølgelig selv skrevet en lille anmeldelse 🙂 I dag var en bragende skøn dag! Jeg havde den ære at deltage i en workshop med titlen “Digitale Værktøjer og Chatbots” og en vaskeægte barcamp for tysklærere som en del af Region Syddanmarks spændende udviklingsprojekt “Tysk i et Karriereperspektiv.” Lad mig bare sige det med det samme – det har været en dag fyldt med gnistrende inspiration!Lasse Holmgren Brunø, den digitale troldmand, tryllebandt os alle med hans fantastiske oplæg om AI’s magiske kræfter i tyskundervisningen. Han kastede lys over de utallige muligheder, som AI bringer med sig, og viste os spritnye programmer, der kan pifte vores undervisning op. Men det var ikke alt! Han afslørede også, hvordan vi med AI kan få vores elevers kommunikationsevner til at flyve højere end nogensinde før.Mette Brusgaard, vores digitale guruheltinde, tog scenen med storm og fyrede op under os med hendes inspirerende oplæg om digitale værktøjers fortryllende verden. Hun pointerede, hvordan disse digitale skatte kan bruges ikke blot som undervisningsredskaber, men også som mægtige evalueringsværktøjer. Det var som om, hun åbnede en skatkiste af digitale undervisningsmuligheder for os!I løbet af barcampen blev der skabt en elektrisk stemning, hvor vi delte idéer og dygtige erfaringer med vores tysklærerkolleger og nogle af feltets absolutte eksperter. Det føltes som om, vi sad rundt om et kæmpe bål og delte vores viden, og gnisterne fløj i alle retninger.Så svaret på spørgsmålet om, hvorvidt digitale værktøjer og AI er vores venner eller fjender i undervisningen? Svaret er klart: De er vores mest magiske og kraftfulde allierede, og sammen skaber vi undervisningens fremtid!
𝗗𝗲𝘂𝘁𝘀𝗰𝗵𝗲𝘀 𝗦𝗽𝗿𝗮𝗰𝗵𝗱𝗶𝗽𝗹𝗼𝗺 𝘁𝗶𝗹𝗱𝗲𝗹𝘁 𝟮𝟱 𝗱𝘆𝗴𝘁𝗶𝗴𝗲 𝗲𝗹𝗲𝘃𝗲𝗿 ”I har gjort en ekstra indsats. Super flot og stort tillykke.”Sådan sagde vores direktør, Carsten Eriksen, til de 25 dygtige elever, der i dag modtog deres Deutsches Sprachdiplom (DSD I PRO) på Det Blå Gymnasium i Tønder. Diplomet er et erhvervsrelateret sprogdiplom, som kun to andre skoler i hele landet udbyder.Diplomet gør eleverne ekstra attraktive for et arbejdsmarked, der hungrer efter gode sprogkompetencer – ikke mindst i vores del af landet.Blandt modtagerne af diplomet var Lærke, Susanne, Emmie og Mathilde fra 3.C.”Det er noget ekstra, vi kan skrive på CV’et, som vi kan bruge, når vi skal søge job. Og det giver bare god mening, når vi bor her i Sønderjylland,” lød det fra de glade diplommodtagere.Eleverne blev forberedt til prøven i deres almindelige tyskundervisning og har bestået en skriftlig og mundtlig prøve med deltagelse af en ekstern censor. Alle vores elever, der har tysk, får tilbud om at tage prøven – og alle de 25 elever, der havde ønsket at gå op til prøven, bestod.“Især den erhvervsrelaterede tilgang gør, at vores elever får et stort ordforråd inden for det tyske business language. De får altså noget ekstra med herfra, som de kan bruge i mødet med erhvervslivet,” siger Anette Okholm, som underviser i tysk på Det Blå Gymnasium Tønder. Hun tilføjer:”Vi oplever faktisk, at de elever, der beslutter sig for at tage prøven, får en bedre selvtillid og motivation for faget. Så det rykker virkelig noget.
Markedsføring auf Deutsch “Markedsføring – auf Deutsch! EUX-klassen på Det Blå Gymnasium i Tønder har i den seneste tid arbejdet med en case fra den virkelige verden 🎥De har nemlig produceret 4 reklamefilm for Museum Sønderjylland, Tønder til det tyske marked, i fagene Mediefag & Tysk 🤝Det hele blev i dag afsluttet med fremvisningen af de 4 reklamefilm, for museumsmedarbejder, Troels Normann Tønder
Hvorfor skal du lære tysk? I deres introforløb til tyskfaget arbejdede 1g eleverne på Det Blå Gymnasium i Tønder med spørgsmålet “Hvorfor skal du lære tysk”. De skulle lave en film og fortælle, hvorfor tysk er et plus. Se en af de fine videoer her 🙂
Brobygningsmøde 2 – 26.05.2023 I dag mødtes 1g tysk elever fra Det Blå Gymnasium i Tønder igen med klasse 8b fra Tønder Overbygningsskole. Eleverne skulle i i dag udvikle spørgsmål til deres WOOP løb for unge tyske turister i Tønder. En god og hyggelig dag som blev afsluttet med is til alle 🙂