Så er Tilde og Christine i gang med brobygningsaktiviteter med Hørup folkeskole

Brobygningsaktiviteter hvor elever fra to 9. klasser fra Hørup Centralskole skal møde elever fra et 2.g-tyskhold her fra DBG under emnet

turisme. I dag fandt det første møde sted. Vi havde besøg af PR- og markedsføringskoordinator Gitte Hoeg Andersen fra Destination Sønderjylland, som fortalte om Tysk i et karriereperspektiv og tysk turisme i Sønderborg/ Sønderjylland.  Efterfølgende skulle lære hinanden at kende på tysk i mindre grupper.

Projektet består af tre elevmøder, som skal munde ud i en interaktiv turistbrochure, hvori 10 destinationer i Sønderborg indgår. Eleverne skal besøge hinanden på de to skoler og i bl.a. Techlab her på DBG, hvor de skal udarbejde den interaktive turistbrochure, som skal præsenteres for lærere og Destination Sønderjylland i slutningen af november måned.