Besøg hos Wirtschaftsgymnasium St Pauli Hamborg

Det Blå Gymnasium i Tønder var d. 07.12. på besøg hos vores partnerskole i Hamborg, Wirtschaftsgymnasium St Pauli, med vores klasse 1c. En super spændende oplevelse med undervisning på engelsk i afsætning og tyskundervisning i deres internationale klasse. En dag med mange sproglige og kulturelle oplevelser for vores elever.

Mens 1c var på Wirtschaftsgymnasium besøgte vores andre 1b og 1d klasser bl.a. virksomhederne Airbus og Hapag Lloyd, og 1a lærte om chokolade på Chocoversum.

Wow-sikke en dag



På det Blå Gymnasium i Tønder havde vi i dag for første gang vores dygtige tysk A elever oppe til mundtlig prøve DSD II på B2/ C1 niveau. Og hvor var de dygtige og klarede sig så fint. Der bliver man lidt stolt.

Eleverne havde som selvvalgt emne valgt problemstillinger, som er tilknyttet til undervisningsforløbet “Klimafreundlich leben” og var dermed vel forberedt.

DSD II er en super ekstrakvalifikation og åbner ikke kun døre på det danske arbejdsmarked, men giver også adgang til tyske universiteter.
Gut gemachcht 🙂

Praksisnærhed som motivationsskaber – inspirerende tyskoplevelser på Flensburger Brauerei



80 elever fra 2g tysk B-hold på det Blå Gymnasium i Tønder deltog i et inspirerende besøg på Flensburger Brauerei som en del af Region Syddanmarks udviklingsprojekt “Tysk i et karriereperspektiv.” Besøget, som også bliver støttet af borgerprojektfonden/ Interreg, er opstart af et emneforløb ”Deutsche Unternehmen” og har til formål at motivere eleverne for forløbet og styrke deres engagement i faget.
Eleverne er nu, efter besøget, klar til at arbejde videre med virksomheden i tyskundervisningen, hvor de bl.a. skal lave en elevatortale i forbindelse med en jobansøgning og skal derefter til en fiktiv jobsamtale naturligvis auf Deutsch. Hele forløbet er tilrettelagt med stor fokus på praksisnærhed og kommunikation, fordi det er vores erfaring, at eleverne er motiverede, når de kan se, at de kan bruge tysk til noget

Elev-til elevundervisning i Sønderborg

Så er Tilde og Christine i gang med brobygningsaktiviteter med Hørup folkeskole

Brobygningsaktiviteter hvor elever fra to 9. klasser fra Hørup Centralskole skal møde elever fra et 2.g-tyskhold her fra DBG under emnet

turisme. I dag fandt det første møde sted. Vi havde besøg af PR- og markedsføringskoordinator Gitte Hoeg Andersen fra Destination Sønderjylland, som fortalte om Tysk i et karriereperspektiv og tysk turisme i Sønderborg/ Sønderjylland.  Efterfølgende skulle lære hinanden at kende på tysk i mindre grupper.

Projektet består af tre elevmøder, som skal munde ud i en interaktiv turistbrochure, hvori 10 destinationer i Sønderborg indgår. Eleverne skal besøge hinanden på de to skoler og i bl.a. Techlab her på DBG, hvor de skal udarbejde den interaktive turistbrochure, som skal præsenteres for lærere og Destination Sønderjylland i slutningen af november måned.

I erhvervspraktik som tyskunderviser

Mange 3g elever har i disse dage været i studiepraktik.
På Det Blå Gymnasium i Tønder har en gruppe elever også fået muligheden for at prøve kræfter med erhvervspraktik. Blandt dem var Tysk A eleverne Josefine, Jokim og Tristan, der fik chancen for at være i praktik som tyskundervisere. Efter at have observeret undervisningen onsdag og torsdag på Det Blå Gymnasium og på Marieskolen, trådte de selv ind i rollen som lærere og underviste GF 1- og 2g-klasser i dag i tysk! En fantastisk oplevelse at se deres engagement og glæde❤️

Brobygningsaktivitet på BC SYD: Normal åbner butik i Flensborg – en case

I dette forløb har eleverne fra forskellige folkeskoler i skoledistriktet fået et indblik i tysk som fremmedsprog ud fra et merkantilt perspektiv. Eleverne var ud fra forskellige fag og vinkler opfordret til at betragte og udarbejde en fremlæggelse til den fiktive case ”Normal åbner en ny butik i Flensborg”. I tysk brobygningen har vi her med henblik til elevernes tyskniveau i 9. klasse først dannet os et overblik over, hvilke produkter eleverne plejer at købe i Normal med hjælp af en Padlet. Derudover har vi kategoriseret forskellige produkter i produktgrupperne, der findes hos Normal og øvet disse med hjælp af en Quizlet. Sammen har vi kigget på nogle af Normals marketingslogans på Facebook og gennem stilladsering prøvet at oversætte disse. I slutningen har eleverne selv produceret et velkommenstilbud med henblik til de produkter og marketingslogans, vi arbejdede med. 

Det Blå Gymnasium Tønder / Tønder Handelsskole godkendt til DSD 2

Det Blå Gymnasium Tønder er netop blevet godkendt til at udbyde DSD II, et tysk sprogcertifikat på højt niveau. Skolen udbyder nu som den eneste i Danmark certifikatet i kombination med DSD I PRO-certifikatet, som er et erhvervsrelateret tyskcertifikat.   Det er en stor satsning på tyskfaget på Det Blå Gymnasium Tønder, der nu munder ud i, at skolen som en af kun få i Danmark netop er blevet godkendt af det tyske undervisningsministerium til at udbyde endnu et tyskcertifikat, nemlig DSD II.   Certifikatet udbydes til elever, der er særligt dygtige til tysk eller har tysk på A-niveau, og med det i hånden har de bevis på, at de har sprogkompetencerne til at søge ind på universiteter og tage på udveksling i et tysktalende land.   ”Jeg er rigtig glad og meget stolt af, at vi er blevet godkendt. Man skal igennem en lang godkendelsesproces, så det er et kvalitetsstempel af vores tyskundervisning, og det glæder mig, at vi nu kan give vores elever denne mulighed og åbne verden endnu mere op for dem ved at muliggøre, at de kan søge ind på tyske universiteter,” siger Anette Okholm, der ansvarlig for sprogcertificeringen i tysk samt lektor og projektkoordinator på Det Blå Gymnasium Tønder.  Frontløbere i Danmark I forvejen udbyder skolen det tyske sprogcertifikat DSD I PRO, som er et erhvervsrelateret tyskcertifikat, der udbydes til skolens 2.g’ere. Certifikatet giver en ekstra kvalifikation til arbejdsmarkedet i ind- og udland, og det har været en stor succes, siden skolen begyndte at udbyde det i 2018.     ”Vi kunne se, at vi havde stor succes med at udbyde certifikatet, og eleverne blev endnu mere motiverede for faget. Vi har en studieretning med Afsætning og Tysk på A-niveau, og i den forbindelse ville vi gerne udbyde et sprogcertifikat på endnu højere niveau. Og det kan vi altså nu,” siger Anette Okholm.   Også skolens direktør, Carsten Uggerholt Eriksen, glæder sig over godkendelsen.   ”Vi er frontløbere på det her område, og vi har arbejdet rigtig hårdt på at nå hertil. Det betyder, at vi nu som den eneste skole i Danmark kan udbyde netop disse to sprogcertifikater til eleverne i en unik kombination, som de virkelig kan bruge i deres videre studie- og arbejdsliv. Det er vi super stolte af,” siger han.   Eleverne skal bestå både en skriftlig og mundtlig prøve med en ekstern censor fra styrelsen for tyskundervisning i udlandet for at få sprogcertifikatet. Skolen regner med at kunne overrække de første DSD II diplomer til foråret.  Fakta

  • DSD I PRO er et erhvervsrelateret tyskcertifikat på B1 niveau, som er en ekstra kvalifikation til arbejdsmarkedet i ind- og udland

DSD II er et tyskcertifikat på C1 niveau, som er adgangsgivende i forhold til sprogkompetencer til tyske universiteter.

EUX elever underviser 9. klasse i tysk kultur/ kulturforståelse

I forbindelse med et brobygningsforløb har EUX Business eleverne på Det Blå Gymnasium i Tønder d. 27.09. undervist 9. klasse elever i faget tysk.

EUX har inden besøget arbejdet med kulturforståelse og kulturteori. Det skulle de i dag formidle videre til 9. klasse elever. Derudover blev der også tid til at snakke tysk og reflektere over vigtigheden af tyskkundskaber.

BC Syd på vej til kandidatskole- DSD I PRO

Fagkonsulent Friederike Braun ( (Deutsches Sprachdiplom der Kultusministerkonferenz – Programm zur Förderung von Deutsch als Fremdsprache) besøgte d. 27.09. 2023 BC Syd i Sønderborg. Under dette besøg blev ansøgningsprocessen for DSD PRO sat i gang. Planen, som blev drøftet under Friederike Brauns besøg, er at BC Syd i foråret 2024 officielt bliver udnævnt som kandidatskole for DSD PRO-programmet. Super!